
“I Have been on two trips with Thomas. He has a very high level of professionalism and is highly committed to his participants getting value”.
Rudi Narine,
Organizational psychologist
Masterclass 2025
MASTERCLASS: JAPANSK LIVSVISDOM & OBJECT RELATIONS TEORIEN I LEDELSE
På efterårets tre-dages tur handler det netop om at opbygge ledelsesmæssig styrke gennem samtaler omkring det at være en uperfekt leder.
INDHOLD
1️⃣ Object relationsteorien omkring frustration, tilknytning og afvisning ift. typologi [enneagram triade]
2️⃣ Japansk filosofi: Ganbaru, Ikigai og Wabi Sabi
3️⃣ Personlig feedback omkring dine personlige udviklingspunkter.
4️⃣ Sparring omkring dine aktuelle ledelsesmæssige dilemmaer
OBJECT RELATIONS
Objektforholdsteorien (på engelsk: Object Relations Theory) er en psykodynamisk teori om menneskelig udvikling og personlighed, som fokuserer på de tidlige relationer mellem barnet og dets primære omsorgspersoner – ofte moderen – og hvordan disse relationer former individets indre psykiske struktur og senere relationer i livet. Hvis du forstår disse ubevidste mønstre – både dine egne og andres – kan du bedre navigere i ledelsesmæssige udfordringer og arbejdsmæssige relationer.
GANBARU
Ganbaru(頑張る)er et centralt begreb i japansk kultur og betyder i sin kerne: at holde ud, kæmpe videre, gøre sit bedste eller ikke give op – ofte trods modgang eller træthed. Det handler ikke kun om at "præstere", men om at holde fast, være standhaftig og fortsætte – også når det er svært. I Japan anses det for ærefuldt at ganbaru – at give alt, selv når resultatet er usikkert. Det er mindre vigtigt om man vinder, end at man ikke opgiver. Det er ikke nødvendigvis individualistisk ambition, men en måde at udvise ansvar og værdighed på. Ganbaru er mere end “at prøve” – det er en livsindstilling om vedholdenhed, selvdisciplin og modstandskraft. Det har både stoisk og fællesskabsbaseret karakter.
WABI SABI
Wabi Sabi(侘寂)har ikke noget med sushi at gøre. De er en livsopfattelse, der bygger på accept af foranderlighed og ufuldkommenhed. Med rødder i japansk zenfilosofi inviterer Wabi sabi os til at finde skønhed i det enkle, det uperfekte og det aldrende. Det handler om at værdsætte tidens præg på ting og den subtile værdi i naturen og vores menneskelige uperfektheder. I Awake arbejder vi bevidst med Wabi sabi på vores Masterclasses, hvor vi er i naturen, i sin rå og uberørte form. Wabi sabi handler dog om mere end blot skønhed og patina. Japanerne ser også [lidt som de nordamerikanske indianere] at en sten, vinden, bjerget, klipperne, skoven eller en flod har spirituel energi [Kami] i sig.
IKIGAI
"Ikigai"(生き甲斐) er et japansk begreb, der betyder "det, der giver livet mening" eller "grunden til at stå op om morgenen." Det er den personlige oplevelse af mening og formål – ikke noget, der skal optimeres, men noget, der mærkes. Ikigai handler ikke om kortvarig glæde, men om en dybere, vedvarende følelse af mening og formål.
TIDSPUNKT
Fredag d. 5 september kl. 11.00-Søndag d. 7 september kl. 16.00
LOKATION
Kløvehaller naturreservat. De præcise gps. koordinater tilsendes. Ca. 1 time 30 min. kørsel fra Kbh.
PRIS
20.000kr + moms
TILMELDING
th@awake-leadership.dk
PRAKTIK
Du får en pakkeliste tilsendt i god tid.
Vi går i gennemsnit 2,5 timer hver dag med egen rygsæk.
Overnatning i eget telt på to forskellige steder [vi går en rundtur og overnatter to forskellige steder].
Max. 5 deltagere [vi kan ikke have flere med grundet restriktioner i området].
Alle kan deltage. Du behøver ikke have taget Awakes ledertræningsprogram [TLP].
TRANSPORT
Deltagerkørsel koordineres fra Jylland og København. Kommer man fra Jylland kan man tage den første færge fra Aarhus om fredagen.
Om søndagen slutter vi så deltagere fra Jylland kan nå den sidste færge til Aarhus fra Sjællands odde.
INKLUDERET I PRISEN
Undervisning, ledercoaching, forplejning og lån af udstyr [telt, rygsæk, sovepose etc.].